Spillested: Vinding Sports Forening
⚽️ Hvad kæmper vi for i FC PROSTATA 🏃
Bevare troen på og evnen til et aktivt og hyggeligt samvær med god motion for alle
omkring et afslappet ikke professionelt boldspil.
Velkommen
til
FC PROSTATA Vejle
FC Prostata er et fodboldhold for mænd der har eller har haft prostatakræft. At være med på holdet giver fællesskab og nye kammerater, der er i samme båd som dig. Dertil kommer bedre fysisk form, måske et par kilo mindre på sidebenene og et skud energi på kontoen.
Det er, hvad du kan opnå ved at blive en del af FC Prostata Vejle og spille fodbold sammen med andre mænd, der også har været igennem et forløb med prostatakræft.
Du behøver ikke at tilmelde dig, mød op til træning en dag og se/prøv om det er noget for dig.
Du finder os på kunstbanen på Vinding Idræts Center Nygårdsvej 10 7100 Vejle
Vi holder til hos Vinding Sports Forening VSF, Nygårdsvej 10, 7100 Vejle, hvor vi træner to gange ugentlig, tirsdag og fredag 10:00 – 11:00. Vi træner hele året udendørs og træningen foregår på kunstgræsbane. Der findes omklædnings- og bade faciliteter på stedet, samt et cafeteria hvor 3. halvleg afvikles (medbragt kaffe og tilbehør).
For at deltage er det eneste krav, at man blot møder op til et af de angivne tidspunkter, hvor man enten kan vælge første gang blot at overvære træningen, eller selv deltage aktivt. Ingen krav til udstyr/beklædning ud over bevægelsesfri påklædning, samt passende fodtøj. Har du fodboldstøvler, -så brug disse, ellers almindelige fritidssko.
Træningen sluttes af med fælles hygge og mandesnak. Du er velkommen, uanset fysisk form, om du har en fortid som semi-prof på grønsværen eller aldrig har snøret fodboldstøvlerne før. Du vil være en glad mand, når du vender hjem efter træningen. Det handler om livsglæde og en stærkere krop.
Vi er 24 spillere på holdet ultimo maj 2024, aldersmæssig fra 62 til 84 år.
Forskning viser, at regelmæssig motion har en god effekt for mænd med prostatakræft, fx i forhold til sygdommens udvikling. FC Prostata-fodbold har desuden dokumenteret virkning på fx muskelstyrke, kondition og træthed. Også livskvalitet og humør kan få et væsentlig løft.
Selve træningen foregår på et hold udelukkende for mænd, der har eller har haft prostatakræft. Holdets træner er særligt uddannet i at tage hensyn og give de rigtige udfordringer. Træneren sørger for at alle kan være med, uanset hvor aktiv du tidligere har været.
Der er trænes to gange om ugen af en times varighed hele året. Timen består af 20 minutters opvarmning, 20 minutters konditionstræning og øvelser med bold, samt 20 minutters fodboldspil. På et FC Prostata-hold må man ikke tackle af hensyn til knoglerne.
Ansvaret for holdets træning har Knud Aage Ladefoged Hansen, tlf. 7589 5241
Vel mødt i
FC PROSTATA Vejle
FC Prostata Vejle
Propa´s vandrepokal går i år til Vinding, Vejle.
Begrundelsen er at Vinding altid bakker positivt op omkring alle aktiviteter vedr. FC Prostata fodbold.
Eks.vis også i år ved HN Cup 24 i Aalborg, hvor de deltager med flest deltagere og gæster 21 ud af 85, 2 hold som eneste klub.
De spiller fodbold uden den tanke, at der skal vindes for enhver pris, med i stedet er "det sociale" den afgørende faktor. Der spilles hensynsfuld fodbold og der fokuseres på, at fysisk aktivitet på alle niveauer er altafgørende for at forbedre livskvaliteten for en kritisk sygdom.
Samme med kammeratskab og sammenhold løfter de FC Prostata fodbold til en unikt projekt.
Venlig hilsen FCP Aalborg Chang - Flemming Madsen.